THE SEV’NFOLD FENCE Translation by Sune Rustrup

Oft have we known that sev'nfold Fence to fail,
Tho' stiff with Hoops, and arm'd with Ribs of Whale.
- Alexander Pope

En populær happening i den moderne feminismes barndom var den offentlige afbrænding af brystholderen, som man så som en rest af korsettet, qua transportabelt bur den fysiske manifestation af kvindeundertrykkelsen. Som altid gik man fejl af naturen af og årsagen til den jødekristne misogyni, der ikke så meget sigtede på at reducere kvinden til et objekt, men forhindre, at hun blev det, og således som det naturlige mellemled imellem guder og mennesker genindtog sin tidligere religiøse magtposition.

Denne overlegenhed kan da også være vanskelig at overskue for det brutale mandfolk, der ofte har svært ved at fatte, at de udstillede genstande ikke nødvendigvis er til for hans fornøjelse alene. Man behøver blot at tænke på den moderne mands og kvindes vanskelighed ved at se tempelprostitutionen som forskellig fra gadeprostitutionen.

Vi går imidlertid ikke til kommunion, fordi vi er sultne i traditionel forstand, hvorfor det da også almindeligvis vil blive betragtet som dårlige manerer at tiltale præsten GARCON. Det bliver således på et tidligt tidspunkt magtpåliggende at gøre præstinden så frygtindgydende, at begæret vendes til underkastelse.

Når som helst Filip af Makedonien nærmede sig sin dronnings ædlere dele, mødtes han af hovedet på en arrig slange, hun havde snoet om livet. Her stødte hans mandskraft med andre ord imod en om muligt mere aggressiv, hvilket sikrede, at Alexanders undfangelse var ubesmittet.

Dette var i øvrigt almindelig skik blandt de mænader, hun tilhørte, så egentlig burde det vel ikke have overrasket kongen, der i sin ungdom havde undergået en dionysisk indvielse. Ligesom de ægyptiske guder i bund og grund fremstiller shamanen i sin totemistiske maske, ser vi gudinden i hendes fysiske form, præstinden.

Som den minoiske ”slangegudinde” møder os i den berømte figur, således er hun fremtrådt for sine mandlige tilbedere i templet. Skal vi beskrive hendes dragt i moderne termer, må vi sige, at hun bærer korset – i det mindste er snittet umiskendeligt.

Brysterne er blottet, idet hofterne udgør den øverste afsats af et tårn, men imellem dem finder vi krigerens stramme bælte, et liv, der ikke vil blive løst af nogen dødelig hånd – hun er kysk, fordi hun helt og fuldt tilhører sin Herre. I forhold til den dødelige mand udgøres hendes seksuelle magt af hendes ophøjede og uimodståelige urørlighed.

Ingen udløsning vil nogen sinde få hendes tilbeder til at se sig over skulderen – i dette forhold er han kvinden. I middelalderen overlever dette antikke kvindeideal til en vis grad i forestillingen om AMOUR COURTOIS, og igen skal vi ikke se de disciplinerede ynder som udtryk for kvindeundertrykkelse – kyskhedsbæltet tjente således et dobbelt formål.

Det egentlige korset stammer dog fra renæssancens Spanien og er en fransk diminutiv af COR(P)S. Igen er der tale om en dobbelt funktion, en fremhævelse af kroppens former og en vogter af dens integritet.

En anden populær skrækhistorie er disse ”torturinstrumenters” skadelige virkninger. Naturligvis er det karakteristisk for moden at overdrive, men det nittende århundredes ideal om en livvidde på det dobbelte af halsvidden er næppe blevet taget mere alvorligt end vor egen tids ”balder af stål”.

Ligesom kvinder generelt har en tilbøjelighed til at købe sko, der er et nummer for små, bestilte man dengang typisk korsetter i jomfruelig størrelse. Man kunne jo altid snøre dem, så de blev behagelige.

Generelt har denne beklædningsgenstand sikkert ydet sine bærere støtte og en følelse af sikkerhed, hen efter senere tiders jeans, som ofte er strammere, og en hel del mindre kvindelige.

We’ve become much more casual and much more relaxed in social interactions, where there was a formality and maybe a kind of respect at that time that doesn’t exist now. So wearing a corset certainly changes your state of mind.

RADHA MITCHELL

Stramme korsetter associeres lige så ofte med ”jomfrunalske”, (TIGHTLACED) kvinder, hvilket dog ikke nødvendigvis betyder fraværet af erotisk tiltrækningskraft, hvad den udbredte fetich knyttet til ”guvernanter” demonstrerer.

Der er da også en tilbøjelighed i denne tids mode til at opnå ”timeglasfiguren” ved at forøge bagperronen. Igen antyder ”hvepsetaljen” oftere noget dominant end det modsatte.

I begyndelsen af det tyvende århundrede blev korsettet offer for det samme hysteri, der fordømte masturbation, og som typisk fremhæver den ”sunde” seksualitet befriet for alle de begrænsninger, som engang gjorde den spændende.

Det er naturligvis med velberåd hu, vil man kurere et barn for sliksyge, skal man blot fylde det med jordbæris, og har man ikke lige et brækmiddel i huset, vil det generelt være lige så effektivt at lukke op for kabel-tv efter midnat.

Nonnernes ekstase skyldes med andre ord seksuel underernæring, og alle former for forelskelse, forførelse og erotisk slaveri manglende evne til at gennemføre den fælles masturbation lørdag aften. At sex bør dyrkes ligesom gymnastik, ved vi jo fra kristendommen.

Under første verdenskrig gik korsettet med metalstivere næsten helt af mode – stålet skulle nu bruges til ædlere formål. Det erstattedes af bryst- og hofteholderen, der, som navnet siger, snarere havde til formål at begrænse end at understrege de kvindelige former.

I moderne tid har korsettet dog fået en renæssance som en del af oprøret mod den puritanske seksualhygiejne. Kvinden er således på mange måder ved at genindtage sin centrale rolle som erotisk objekt og magtfaktor.

I visse kredse anvendes korsettet både i disciplineringen af seksuelle slavinder og som et panser, der understreger herskerindens overlegenhed og uopnåelighed – det er da gerne af læder.

I sidste ende er det naturligvis en smagssag, om man finder korsettet klædeligt eller ej.

Nogle vil måske foretrække en mere piget påklædning, der ligeledes giver lettere adgang.

Om ikke andet kan dets tilbagevenden med lidt god vilje ses som et tegn på, at kvinden er på vej til at afkaste et århundredes seksuelle undertrykkelse.

©2009